Julekort

Kære alle

Så blev det jul. Med stress og i posten forsinkede gaver.

Om få timer sidder jeg i flyet på vej hjem til familien for at holde jul og prøve at slappe lidt af. Tanken er mig dog lidt fjern i skrivende stund, altså det at slappe af. Jeg skal arbejde til kl. 16 i dag. Min kuffert er ikke pakket endnu, der hænger stadig vådt tøj på tørresnoren, hundenes transportkasse står endnu i kælderen og jeg mangler at pakke 4 gaver ind. Jeg kan flippe helt ud ved tanken om, at jeg ikke kan nå at tage opvasken og vaske gulvet inden jeg skal afsted. Støvsugning skal der også til. Vovserne har fået en fin ny kurv og Lulu kvitterede med at flå bunden ud af den så der ligger stof stykker i hele lejligheden. Ikke præcis det man har brug for i disse dage. Ekstra rengøring.

På trods af stress og momentære sammenbrud, glæder jeg mig alligevel til julen. Det gør jeg nu altid. Men måske især i år. Hvorfor ved jeg ikke. Der er ikke udsigt til sne eller noget. Verden er ikke blevet et bedre sted siden sidste jul. Jeg er blevet er år ældre, men ikke så meget klogere af den grund.
Der er sket meget i år, jeg har fået udgivet mine historier om Treflon, min lillesøster er flyttet tættere på, så jeg jeg kan se hende lidt oftere. Jeg har fået et stærkere bånd til visse familiemedlemmer, I ved hvem I er, hvilket jeg er umådeligt glad for. Året har dog ikke kun været en dans på roser, men det er som om de gode små og store ting fylder lidt mere i år. Det er en rar følelse som jeg håber at tage med mig ind i det nye år.

Med ønsket om en god jul og et godt nytår

Antonie